torsdag den 20. marts 2014

Selvværd og Erotik

Her er mit første blogindlæg i Flirt med Livet, som er et fælles projekt mellem
Boutique Marian og min virksomhed Bagfacaden.nu.

Selvværd og Erotik hænger sammen, og har altid gjort det for kvinder.

Det kommer måske som en overraskelse for mange kvinder, at mange mænd har det på samme måde.Uden selvværd fungerer det ikke altid på den erotiske arena.

Jeg har ofte besøg af mænd, der fortæller at deres lyst og evne til erotiske udfoldelser, ikke fungerer.

Når vi graver lidt ned i problemstillingen, snakker vi om at hans selvværd har fået et knæk, af meget forskellige årsager.

Her på det seneste, har det i flere tilfælde handlet om at manden har skiftet partner. Noget handler om præstationsangst, mens andet handler om at han efter et kuldsejlet (eller igangværende kæntring) af parforholdet, mangler selvværd nok til at komme igang igen på det erotiske område.

I enkelte tilfælde har partneren foreslået at de bruger hjælpemidler, få hjælp, opsøge en sexolog - og han ved måske godt hvor skoen trykker, men kan måske ikke lige snakke om det.

Han føler sig måske tilsidesat, overflødig - og det fungerer måske glimrende på enmands hånd.

Legetøj for voksne bør i et parforhold være et fælles tilbehør. Det er til at pirre, udforske, undersøge og lege sig igennem erotikken.

Brugt på den rigtige måde kan det lette presset for ham, for der er jo netop mange gadgets som lige kan levere den rigtige ydelse til hende, såfremt han er lidt smart og åben for mulighederne.

En del af de kvinder jeg har arbejdet med, omkring manglende selvværd, har nogle ikke særligt behagelige erotiske minder. I nogle situationer har det været en hjælp for kvinden at tage kontrollen tilbage på det erotiske område. Og i den forbindelse mødte jeg Marian og Ib, for lige præcis her i butikken er der ro og mulighed for i trygge omgivelser at prøve noget lækkert lingeri der stiver både selvværd og selvtillid af.

Der sker noget med de fleste kvinder, når vi tager noget tøj på der fremhæver vores kvindelige former, uanset vores alder og størrelse.

Jeg bruger selv korsetter, helt for min egen skyld. Ikke for at blive klædt af, men fordi jeg kan lide at fastholde mine feminine sider. Jeg føler mig lidt smukkere - lidt stærkere i lækkert lingeri.

En af mine gode veninder bruger det lækre undertøj som en reminder på, ikke at lade sig nøjes, men gå efter guldet.

Et kort rundspørge blandt mine kvindelige bekendte giver et samstemmende svar - det er nemmere at føle sig interessant og lækker, i lingeri fremfor fornuftige lange opstrammende farmorbukser. (de kan altså ikke rubriceres under trusser).

Min erfaring er at selvværd er ret afgørende for vores evner til at blive set og hørt, og til at præstere, uanset vores køn. Selvværd giver både os selv og andre lyst til at flirte, ikke kun med hinanden - men med livet selv.



Nej - det er ikke et ungdomsbillede... 


Jeg har i en periode været en del i byen, og jeg har set at det ikke er dem med det bedste udseende, eller den mest indladende attitude der kom ud og danse, eller fik nogle (måske frække) tilbud.

Det var alle dem, der hvilede i sig selv, havde karisma - OG ja her kommer det. Alle de kvinder med selvværd, og alle de mænd der turde være sig selv, hvilede i sig selv - de fik også en masse tilbud.

Så i bund og grund handler livet om at vi flirter med hinanden og med livet selv- og at uanset midlerne er selvværd vigtigt, og det er det - du skal arbejde på.
At det så kan blive enormt sjovt hen ad vejen, det er så bare en af de små ulemper der kan følge med.


Flirt med livet og hinanden, det er så livsbekræftende.
Britta 







1 kommentar:

  1. Ja Britta.. Der skal ikke meget til at få en kvinde til at se lækker ud.

    SvarSlet